Borgerlig begravelse

Værd at vide om Borgerlig begravelse

En borgerlig begravelse er en begravelsesceremoni, der afholdes uden religiøse elementer eller tilknytning til en bestemt kirke eller trosretning. I stedet fokuserer ceremonien på at ære den afdødes liv og kan tilpasses efter de efterladtes ønsker eller den afdødes egne ønsker, hvis disse er kendt.

Det er ofte personer, som ikke er medlem af folkekirken, som vælger denne begravelsesform. Denne begravelsesform kan også vælges selvom man er medlem af folkekirken, hvis de pårørende vurderer, at den afdøde ikke havde tilknytning til kirken.

Kendetegn ved en borgerlig begravelse

Personlig tilpasning:

Ceremonien kan indeholde taler, musik, digte og andre indslag, der var vigtige for den afdøde eller familien. Der er stor frihed til at forme ceremonien efter individuelle ønsker.

Ceremonileder:

Kan ledes af en neutral ceremonileder, som kan være MK Begravelse, en familieven eller en professionel ceremonileder. Denne person hjælper med at tilrettelægge og lede ceremonien.

Sted:

Begravelsen kan finde sted på kapel, forsamlingshus, udendørs eller et andet betydningsfuldt sted for afdøde eller pårørende.