Hvad er værd at vide? Se vores huskeliste og andre gode råd

Værd at vide om begravelser og bisættelser

Abonnementer

Finansielt

Digitalt

Forsikringer

Bolig

Vi støtter og vejleder familier ved et dødsfald

Hos MK Begravelse ser vi det som vores kald at støtte og vejlede familier gennem en følsom og respektfuld proces ved et dødsfald. Vi er trænet til at håndtere alle praktiske opgaver og sikre, at ceremonierne afspejler den afdødes liv og familiens ønsker.

Abonnementer og Medlemskaber

Det er en god idé at få overblik over alle afdødes løbende abonnementer og medlemskaber. Det kan være alt fra aviser og streamingtjenester til fitnesscentre, fagforeninger og foreninger.

Mange af disse betalinger kører automatisk via betalingsservice, og fortsætter selvom bankkontoen er lukket.

Lav derfor en gennemgang og kontakt de relevante udbydere med henblik på opsigelse eller ændring. Husk at have dokumentation som fx dødsattest klar.

Finansielle institutter

Få en aftale med banken – alle bankkonti lukkes i det øjeblik banken får oplysning om dødsfaldet, også “dankortet” og fælleskonti. Vær opmærksom på PBS, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes – øjeblikkeligt.

Digitale Tjenester

I dag efterlader de fleste også et digitalt fodaftryk. Det kan være e-mailkonti, sociale medier som Facebook, Instagram eller LinkedIn, samt tjenester som Dropbox, iCloud, Google og netbank.

Flere af disse platforme giver mulighed for enten at lukke kontoen eller gøre den til en mindeprofil. For at få adgang eller anmode om sletning kræves typisk dokumentation og i nogle tilfælde særlig adgang (kodeord eller adgang til telefon).

Det er en god idé at tage stilling til, hvad der skal bevares, slettes eller informeres om.

Forsikringer

Der bør hurtigt skabes overblik over afdødes forsikringer – både private og arbejdsgiverrelaterede.

Det gælder fx livsforsikring, ulykkesforsikring, begravelseskasse, pension, indbo- og bilforsikring. Nogle dækker udgifter i forbindelse med dødsfald og udbetaler til pårørende, mens andre blot skal opsiges.

Kontakt forsikringsselskaberne og indsend nødvendig dokumentation – ofte dødsattest, og i visse tilfælde skifteretsattest. Jo tidligere der tages kontakt, jo bedre, så ingen vigtige frister overses.

Ejendomme og Bolig

Hvis afdøde ejede eller lejede bolig, er der flere praktiske forhold, der skal håndteres.

Ved lejebolig skal udlejeren kontaktes hurtigst muligt med henblik på opsigelse eller overtagelse. Ved ejerbolig skal det vurderes, hvad der skal ske med ejendommen – om den skal sælges, overtages eller stå tom i en periode.

Vær opmærksom på udgifter til husleje, ejendomsskat, varme og forsikringer, som fortsætter, indtil sagen er afsluttet. Tjek også posten, og få eventuelt eftersendt eller opsagt abonnementer og regninger, der hører til adressen.

Transport og Køretøjer

Har afdøde ejet bil, motorcykel eller andre køretøjer, skal disse registreres som en del af dødsboet.

Det kan være nødvendigt at få dem afmeldt hos Motorstyrelsen, sælge dem eller overføre ejerskabet til en arving. Husk også at kontakte forsikringsselskabet, så bilen ikke længere er dækket – eller så forsikringen kan ændres, hvis køretøjet skal bruges i en overgangsperiode.

Det er vigtigt at undgå unødige udgifter eller hæftelse for ansvar, hvis køretøjet står ubrugt.

Offentlige myndigheder

Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via dødsanmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet. I nogle tilfælde kan det betyde, at der udbetales penge, som der ikke er berettigelse til. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales.

Skat* (Forskudsregistrering) reguleres det følgende år, men det er tilrådeligt at forhøre sig hos Skat.

Dette afsnit er nævnt for at udgå tilbagebetalinger og grimme økonomiske overraskelser.

Hvad skriver folk om MK Begravelse?

Vi sætter altid pris på både ros og feedback som vi modtager. Derfor vil vi gerne vise jer nogle af de flotte kommentarer, som vi har fået med på vejen.

Maj-Britt Svendsen

I sådan en trist anledning formår Kasper bare at være en fantastisk hjælp.

Det er det bedste valg vi kunne have truffet.

Jeg håber selvfølgelig ikke vi får brug for dig igen men skulle det ske så er der ALDRIG et andet valg end jer

Gry Laursen

Tak for jeres store og profesionelle måde at hjælpe på støtte og samarbejde (det at du Kasper stod bag og lod os være med til alt hvad vi ønskede omkring vores mors bortgang gjorde situationen meget varm og hjertelig)  ❤️
 
De bedste anbefalinger fra mig og min familie

Peter Madsen

Dejligt og blive guided på en god måde i en svær situation med en masse spørgsmål.

Det har gjort en svær situation til en god afsked.

Tak!