Dødsfald i udlandet

Værd at vide om Dødsfald i udlandet

Når en person dør i udlandet, er der en række skridt og formaliteter, som skal følges for at sikre, at dødsfaldet bliver korrekt håndteret, og at den afdødes pårørende får den nødvendige støtte.

Det er vigtigt med den nødvendige støtte og guide, da det kan være en overvældende og følelsesmæssig tung oplevelse for de pårørende. Chokket og sorgen over tabet kombineret med at befinde sig i et fremmed land kan gøre situationen endnu sværere at håndtere.

Usikkerheden om, hvad der skal gøres, og hvordan man får den nødvendige hjælp, kan skabe ekstra stress og forvirring. Derfor har vi udarbejdet følgende guide til processen, og hvis man har brug for at tale med os, kan man altid ringe, da vi vil gøre alt for at give mere ro i sindet i en svær tid.

Begravelse i Frederiksværk

Her er praktiske og vigtige informationer om, hvad du skal gøre og hvem du skal kontakte

1. Kontakt de lokale myndigheder

Oplever du dødsfald på en ferie eller ved et andet foretagende, hvor du er tilstede, skal du anmelde dødsfaldet til den lokale myndighed, i det pågældende land. Dette er vigtigt, da det er de lokale myndigheder, som udsteder dødsattesten. Dødsattesten er et krav og skal udarbejdes.

Det kan være nødvendigt at få denne oversat og legaliseret, afhængigt af det land, hvor dødsfaldet er sket. Det anbefales at få den oversat til engelsk.

2. Underret den danske ambassade, konsulat eller udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7

Informer den nærmeste danske ambassade, konsulat eller udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7.
De hjælper med praktisk rådgivning og professionel vejledning om de lokale procedurer samt nødvendige dokumenter.

Er du pårørende, og er i Danmark på det tidspunkt en af dine kære dør i udlandet, kan du kontakte den danske ambassade og de vil hjælpe dig med at kontakte de lokale myndigheder i det pågældende land, for at få dødsattesten. Du kan finde Danske Ambassader på udenrigsministeriets hjemmeside.

3.1 Afdøde har rejseforsikring – kontakt forsikringsselskab

Hvis den afdøde har en rejseforsikring som omfatter hjemmetransport, skal forsikringsselskabet kontaktes for at få hjælp til hjemtransport af afdøde eller til dækning af omkostninger forbundet med dødsfaldet. Der er forskellige rejseforsikringer, så det er en god idé at tjekke, hvad den dækker.
Det blå og gule sygesikringskort dækker IKKE udgifter

Forsikringsselskabet kan bl.a. dække følgende – husk at tjekke om afdødes forsikring dækker dette:

  • Hjælp med at finde en lokal bedemand i det pågældende land
  • Transporten hjem
  • Udstedelse af officiel dødsattest
  • Udenrigsministeriets eller den danske repræsentations eventuelle bistand
  • Pårørendes rejse og ophold i udlandet i forbindelse med dødsfaldet
  • Oversættelse af dødsattest
  • Juridisk bistand (Den danske ambassade eller det danske konsulat kan udlevere en liste over lokale advokater til dig, hvis du har behov for juridisk bistand.)

3.2 Afdøde har IKKE rejseforsikring

Uden en rejseforsikring skal udgifterne enten dækkes af afdødes egne midler eller de pårørende skal dække udgifterne.

Man kan altid kontakte udenrigsministeriet eller danske repræsentanter til at bistå for det praktiske mod et gebyr. De dækker dog ingen omkostninger ved dødsfaldet uden en forsikring.

Omkostningerne kan bl.a. være:

  • Hjælp med at finde en lokal bedemand i det pågældende land
  • Transporten hjem
  • Udstedelse af officiel dødsattest
  • Udenrigsministeriets eller den danske repræsentations eventuelle bistand
  • Pårørendes rejse og ophold i udlandet i forbindelse med dødsfaldet
  • Oversættelse af dødsattest
  • Juridisk bistand (Den danske ambassade eller det danske konsulat kan udlevere en liste over lokale advokater til dig, hvis du har behov for juridisk bistand.)
  • Mange vælger kremering i det pågældende land og dermed at få sendt urnen til Danmark, da transport at kisten kan være omkostningsfuldt.

4. Organiser hjemtransport

Den danske repræsentant i det pågældende land kan hjælpe med at sikre, at alle procedurer og dokumenter er på plads, så i nu kan arrangere transporten med den lokale bedemand.
Næste skridt er at arrangere transport af den afdøde til Danmark, hvis det er ønsket. Dette kan enten være med fly eller bil afhængigt af, hvor i verden det er:

Transport af kiste: Hvis i ønsker en jordbegravelse i Danmark eller at kremeringen skal foregå i Danmark, kan i få den afdøde transporteret hjem i en zinkkiste. Hvis dette er ønsket skal i have lavet et ligpas. Der skal ikke være ligpas inden for Danmarks Riges grænser (det kræves dog fra Grønland).
De relevante lokale myndigheder vil udstede et ligpas, baseret på den lokale læges dødsattest og eventuelle retsmedicinske rapporter. Den præcise procedure og de nødvendige dokumenter kan variere fra land til land.

  • Transport af urne: Hvis i ønsker en urnenedsættelse eller askespredning i
  • Danmark, kan afdøde blive kremeret i det pågældende land, og derefter transporteres i en urne. Herved er det ikke nødvendigt med et ligpas.

Læs mere om de forskellige Afskedsformer – Begravelse, Kremering, Skovbegravelser, Værd at vide om askespredning mv.

5. Registrering af dødsfaldet i Danmark

Når du har den lokale dødsattest, skal dødsfaldet registreres i Danmark. Dette kan gøres ved at indsende dødsattesten til det lokale danske folkeregister og ellers sender den danske ambassade det til udenrigsministeriets borgerservice og det danske politi, som registrerer det i det danske CPR-registre.

6. Bedemand og begravelse i Danmark

MK Begravelse hjælper gerne med eventuelle spørgsmål omkring ovenstående punkter. Det anbefales dog at i starter med at kontakte en dansk repræsentant – danske ambassade, konsulat eller udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7, da det er deres specialområde og de hjælper med praktisk rådgivning og professionel vejledning frem til at den afdøde er transporteret til Danmark.

Efter hjemtransporten hjælper vi med til at få hentet jeres kære i lufthavnen eller andet ønsket sted, hvor vi sammen kan tale om det praktiske her i Danmark og hvilke ønsker og forventninger i har til det videre forløb. Kontakt MK Begravelse

Vi tror på at skabe unikke og meningsfulde afskeder, der ærer den afdødes liv. Vi samarbejder tæt med pårørende for at sikre, at hver detalje, fra kisten til blomsterne og ceremonien, afspejler jeres ønsker.

7. Ekstra tips

Kontroller rejseforsikringen: Rejseforsikringer dækker ofte omkostninger forbundet med dødsfald i udlandet, herunder hjemtransport.

Lokale love og regler: Vær opmærksom på, at procedurer kan variere meget fra land til land. Det er vigtigt at følge de lokale love og regler nøje.

At håndtere et dødsfald i udlandet kan være en kompleks og følelsesmæssig udfordrende proces, men med hjælp fra relevante myndigheder og professionelle kan det gøres mere overskueligt.

9. Kontakt MK Begravelse:

Telefon: +45 27 27 23 00
E-mail: info@mkbegravelse.dk
Åbningstider: Døgnåben alle ugens dage

Kasper Lyng – Indehaver og Begravelsesrådgiver: