Kremering / Ligbrænding
Værd at vide om kremering / ligbrænding
Kremering er en proces, hvor den afdødes krop bliver brændt til aske i et krematorium.
Efter kremeringen placeres asken i en urne, som enten kan nedsættes på en kirkegård, opbevares i et kolumbarium, eller spredes over havet, hvis dette er den afdødes ønske.
Hvad indebærer kremering:
Proceduren
· Kroppen bliver lagt i en kiste, som brændes ved høj temperatur (ca. 800-1000 grader) i et krematorium.
· Efter brændingen samles asken, og eventuelle metalrester fjernes.
· Asken placeres i en urne, som gives til de pårørende eller opbevares til nedsættelse.
Pris:
Prisen for en kremering varierer afhængigt af sted, men typisk koster det omkring 3.000-5.000 kr. for selve kremeringen.
Hos MK Begravelse bruger vi mest Hillerød krematorium, da vi er placeret i Nordsjælland. Prisen for kremering bliver reguleret årligt og regningen bliver sendt direkte fra krematoriet til de pårørende udenom MK Begravelse.
Pris Hillerød krematorium – voksen: 3.029kr
Pris Hillerød krematorium – børn: 1.518kr
Pris Bispebjerg krematorium – voksen: 3.232kr
Pris Bispebjerg krematorium – børn: 1.616kr